Fleksible arrangementer

Vi tænker ud af boksen

Hos Luksustelte tror vi ikke på standardløsninger. For os er hvert arrangement unikt, og vi vil gøre alt for, at det indfrier alle forventninger. Derfor begynder vi altid med at lytte til vores kunder og spørge til alle ønsker, for først her kan vi sammen skabe de perfekte rammer.

Familieejet

Engageret erfaring

Luksustelte er etableret i 2015 af Trine og Peter Vilhelmsen. Peter begyndte med udlejning af tipitelte allerede i 2010 primært i og omkring København. Siden har han og Trine udviklet konceptet i eget regi, og de tilbyder nu deres telte til en lang række arrangementer over det meste af Sjælland samt Fyn. De mange erfaringer kommer kunderne til gode, for målet er altid at skabe de perfekte rammer og gøre hvert arrangement til noget særligt.

Kundeudtalelser

“Vi havde i lang tid svært ved at finde et location til vores bryllup som skabte de rigtige rammer til vores bryllup. Vi ønskede noget romantisk, men også personligt som er præg af natur. Alt dette ændrede sig, da vi kom i kontakt med Luksustelte.
Teltene, opstillingen og omgivelserne var alt det som vi ønskede. Processen og samarbejdet op til brylluppet forløb meget gnidningsfrit. Peter fra Luksustelte kom hjem til os og hjalp os med at sammensætte en plan for brylluppet som matchede de rammer som vi havde. Op til selve bryllupsdagen blev teltet sat op uden problemer. Vi havde takket nej til at låne en varmeblæser, men gudskelov overbeviste Peter fra Luksustelte os til at have en stående for en sikkerheds skyld - dette viste sig at være det rigtige valg når brylluppet fandt sted en oktober aften. Teltet var det store omdrejningspunkt til vores bryllup og noget vores gæster stadig snakker lykkeligt om. Vi har kun de varmeste anbefalinger til Luksustelte. ”

Martin & SashaNygifte

“Vi havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Luksustelte til et større firma arrangement. Teltet var fantastisk flot og alt blev leveret professionelt og til tiden. Selv det store set-up med 3
sammenbyggede telte blev perfekt og vakte stor glæde både hos kunden og hos os.”

Nikolaj Brammerwww.brammers.dk

“Vi kan med vores fulde hjerte anbefale Peter og Luksustelte. Teltene er helt fantastiske og skaber den mest eventyrlige stemning. Husk flagermuslygter, fakler udenfor og masser af lyskæder i træerne til når mørket falder på. Det er simpelthen så hyggeligt. Peter er den venligste og mest serviceorienterede person. Han ønsker at festen bliver så utrolig som mulig og er en person der kan få alt til at lade sig gøre. Vi har anbefalet Luksustelte til utallige mennesker og gæsterne fra vores bryllup bliver ved med at tale om teltene.”

Sidsel & Kristian
Lad os skræddersy et uforpligtende forslag

Hvordan skal dit drømmearrangement
se ud?