STORT TELTEVENT PÅ FYN
Ved det smukke Brahetrolleborg Slot / Skov og Landbrug satte vi mange telte op til et stort teltevent på Fyn ved Faaborg.
Eventet blev arrangeret af Circle Company – som er kendte for at arrangere en bred vifte af events og marketingaktiviteter med fokus på at skabe engagerende og innovative oplevelser for både virksomheder og deres kunder. Ved Brahetrolleborg er der god plads til at sætte fire af vores stratus tipi telte sammen med Linkflex på langs – dette gør at der skabes et langt rum. Alle fire stratus telte var åbne – så de fleste kunne se ud på græsset. Under teltdugen var der sat tipi træborde og bænkesæt – med gasbålsteder i midten af hvert telt. Vores to barmoduler stod også her under tipidugen og skabte en masse liv og forfriskninger.
På den anden side af bygningen stod vores Wooden Dome Ø20M, samt en Wooden Dome Ø12M – som vi havde lejet ind til begivenheden. Dette synes vi fungerede så godt – at vi har besluttet at tilføje en af dens størrelse i vores sortiment. I midten af Ø12M stod vores runde bar – hvilket passede perfekt – med en masse plads til deltagerne omkring. Her var der også placeret store trætønder – hvor folk kunne stå omkirng og hygge sig. Ø20 var selve indgangen til eventet – hvor der lige udenfor var placeret et stort “Welcome”. Begge Wooden Dome havde fået sat sider på – så der ikke var noget vind der generede deltagerne.
Eventet foregik midt i august og der var heldigvis skønt sensommer vejr.
BESKRIVELSE
Firmaevent på Brahetrolleborg Slot / Skov og Landbrug
• 4x Stratus tipier
• 30x Træborde
• 60x Træbænke
• 4x Gasbålsted
• Klassiske lyskæde til Nimbus tipi
• 2x Barmoduler
• Rund bar
• Indleje Wooden Dome Ø12M
– Som vi efterfølgende har valgt at udvide vores sortiment med
Venue: Brahetrolleborg Slot / Skov og Landbrug
Eventplanlægger: Circle Company
TELTE TIL STORE EVENTS
Vi har fået bygget et stort og solidt sortiment op med store telte. Vores stratus tipitelte kan sætte sammen – hvorpå der kan opnås et stort areal – læs mere her. Der kan fx. sættes syv stratus tipier sammen som en fin blomst, som her. Her er der plads til scener, workshops mm. En anden mulighed er vores store mastetelte. Her har vi de seneste år haft vores største med som pop-up restaurant ved Heartland Festivalen. Det var også ved Heartland at vores Wooden Dome Ø20M var oppe for en af de første gange. Her virkede den som produktfremvisning for en af Carlsbergs IPAér. Det også muligt at kombinere disse telte – som der netop blev gjort ved Brahetrolleborg eventet.
Brahetrolle Slot / Skov og Landbrug er en historisk herregård med en rig arv og smukke, fredede omgivelser, der spænder over 2.700 ha. Ejendommen omfatter store skovområder, marker og naturskønne stier, hvor man kan opleve alt fra ridestier til jagtaktiviteter. Hovedbygningen, som tidligere var et kloster, har rødder tilbage til 1100-tallet og blev ombygget til herregård i 1568. Brahetrolleborg byder på unikke arrangementer som Brahetrolleborg Game Fair og er kendt for sin rhododendronpark, der blomstrer spektakulært hvert forår og tiltrækker mange besøgende.